Skip til primært indhold

Simple, korte melodier får mænd til at tale om følelser

Det kan være svært for nogle ældre mænd at tale med andre om de bekymringer, som deres kræftsygdom fører med sig. I et forsøg på Vejle Sygehus har mandlige patienter derfor brugt små melodier til at fortælle, hvordan de har det.

Melodiapparatet

Det er dette simple apparat, som mændene har brugt til at udtrykke deres følelser med.

- Doooooooo-diiiiiiiiiiiiiiiii-duuuuuuuuuuuuuu…

Lyden, der kommer ud, er simpel og ligetil. Og ”melodi-apparatet” har kun syv, runde tangenter og en knap til at ændre lydene på. Men det halvrunde, brune apparat, der ikke umiddelbart ser ud af meget, har haft en vigtig funktion i forhold til at åbne hjerterne hos de prostatakræftramte mænd, der har brugt det.

I et projekt på Urinvejskirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus har sygeplejerske og ph.d.-studerende, Louise Faurholt Øbro, undersøgt, om brugen af korte melodier og toner – fra de lyse og lette til de mørke og mere dunkle – kan få ældre mænd med prostatakræft til at fortælle, hvordan de har det.
- Vi ved fra studier, at mænd har lige så meget brug for tale om de psykiske problemstillinger, som kvinder har. Men de har bare ofte en barriere. Og de ældre mænd, der har været med i vores projekt, har været vant til at gå selv med tingene. De har ikke villet belaste andre med dét, de tænker på - og da slet ikke deres hustru, der er rigeligt bekymrede på deres vegne i forvejen. Så de holder det for dem selv, siger Louise Øbro Faurholt.

Lyse og mørke melodier

Derfor har hun – som et projekt - i en periode på 19 uger bedt 13 ældre mænd med prostatakræft, som de ikke kan blive behandlet for, men som de skal lære at leve med, bruge melodier som en slags dagbog over, hvordan de har det. Mændene har til formålet fået et simpelt ”melodi-apparat” med hjem, hvor de kan lave små, korte melodier, der indikerer, hvordan de har det i de mange dage mellem kontrolbesøgene på sygehusene.

Hvis en dag er særligt trist, for eksempel fordi tankerne om kræftsygdommen, fylder særligt meget, kan manden lave en lille melodistump med mørkere, dystre toner. Og omvendt – hvis dagen har budt på mange positive tanker og oplevelser, kan manden lave en simpel, men lysere melodistump.

Louise Øbro Faurholt sidder med melodi-apparatet.

Louise Øbro Faurholt stod bag projektet, der fik ældre mænd til at fortælle, hvordan de egentlig har det.

Alle melodierne bliver lagret i maskinen, der er skabt sammen med professor Peter Gall Krogh, School of Communication and Culture, Aarhus Universitet, og melodierne bliver sendt til en computer. Og når den mandlige patient møder til næste, planlagte samtale på sygehuset, kan sygeplejersken, han skal tale med, så afspille og lytte til de mange melodistumper sammen med patienten. Det sætter gang i samtalen på en anden måde.
- Så kan patienten sætte ord på, hvad de hører. Måske kan patienten ikke huske, hvad der skete den præcise dag, men der er dato-stempler på de enkelte melodier. Og det kan ofte hjælpe – for eksempel kan manden måske så huske: ”Den dag havde jeg besøg af mine børnebørn. Det gjorde mig enormt glad”. Så dagbogen fungerer som en form for ’icebreaker’, der sætter gang i en samtale om dét, som manden tænker om sin situation, fortæller Louise Øbro Faurholt.

En god sneboldeeffekt

Sygeplejersken kan så ’coache’ patienten – og forsøge at hjælpe patienten til at fokusere og bruge kræfter på dét, der gør en positiv forskel. Men sygeplejersken kan også hjælpe med løsne op for det, der kan være svært.
- Patienterne vil gerne inddrages, og mændene får her et rum, hvor de kan tale om dem selv. Vi kan gøre dem opmærksomme på det, der hjælper dem til at få det lidt bedre i det daglige, siger Louise Øbro Faurholt.

Tilbagemeldingerne fra de 13 deltagere i projektet har generelt været, at brugen af melodier som dagbog umiddelbart kan virke lidt abstrakt, men at det har været en god måde at få gang i samtalen med sygeplejersken på. Og så har dét, siger mændene, at føre lyd-dagbog tvunget dem til at reflektere over dagen.
- Det har de ikke gjort på samme måde før, hvor de bare har kørt videre med livet – uden at tænke over, hvad der har været rart eller mindre rart. Og de fortæller også, at det har affødt andet, fordi de er blevet mere fokuserede på at spise sundere og dyrke motion. Så samtalen har ført en sneboldeeffekt af andre gode ting med sig, siger projektsygeplejersken.

Projektet, der nu er afsluttet, var en del af den ph.d.-afhandling, hun skal forsvare til maj. Håbet og planen er derefter at forfine og forbedre apparatet, så det bliver mere brugervenligt og mere enkelt i sin udformning. På den måde vil det også bedre kunne matche de forventninger og krav, som yngre generationer – der er vant til at bruge teknik og data i mange sammenhænge – har til behandlinger i sundhedsvæsenet.
- Jeg synes, det er et rigtig godt projekt, fordi det sætter fokus på mænds behov, og at mænd skal håndteres på en anden måde i sundhedsvæsenet end kvinder. Det er rigtig godt for patienterne, siger hun.

Louise Øbro Faurholt

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU02V